Foedselsdag og fattigdomsturist

Nairobi slaar benene vaek under en. En stank af raad boelger ind gennem vinduet i den overfyldte matatu. Samtlige vesterlaendinge, det vil sige alle 13 ms'ere, holder sig panisk for naesen. De lokale lader sig ikke maerke med noget. Raggae brager ud af de skratende hoejtalere, men vi bevaeger os ikke ud af flaekken. Traffiken er fuldstaendig vanvittig her. Alle raaber og gestikulerer med arme og ben. Matatuer dytter, cykler, tungt laesset med bjerge af doede kyllinger, klaser af bananer, boern og bedstemoedre, zikzakker mellem taxier og gadeboder, politibetjente floejter arrigt og sveder i deres uniformer, en kroebling krydser gaden paa haender og knae. Midt i virvaret sidder vi. Fanget paa River Road mellem paa den ene side en skraldevogn, der stinker vaerere end 20 roskilde festivaller, og paa den anden side en bil, som nogen faa minutter inden vi skulle passere, valgte at parkere paa tvaers af to koerebaner, for derefter at pille hjullene af. Med megen snilde faar vores chauffoer mingeleret matatuen ind mellem de to forhindringer. Der er ca. 2 cm paa hver side. En politibetjent synes oejensynlig hans rolle i sceneriet har vaeret for lille. Han kommer farende og lover baal og braend og arrestationer til alle. Nogen stikker ham en haandoere, og han forsvinder igen. Som saa mange andre steder i Afrika er korruptionen naesten ikke til at skaere sig igennem her i Nairobi.

Selvom vi kun har vaeret i Kenyas hovedstad i faa dage, foeles det som en evighed siden vi dykkede med havskildpadder og svoemmede med delfiner i turkuisblaat hav paa Zanzibar. I dag er det min 21 aars foedselsdag, og vi er paa vej til Pumvani, et af verdens fattigste slumkvartere.
I udkanten af byen hopper vi af matatuen. Middagssolen staar hoejt paa himmelen, det er stegende hedt. Luften er tyk af stoev, der sviger i oejnene og faar udsigten over de mange blikskurer til at flimre. Der er et mylder af liv. Overalt er der mennesker. En flok maend staar samlet om et bord med et faarehoved og en hel bunke tarme. Stanken er naesten uudholdelig og spyfluerne flokkes. Ved siden af er en flok drenge ved at fikse noget der vist engang var en cykel. Alle steder er koner igang med at vaske toej; farvede kangaer og lasede skjorter. Geder og kalkuner roder i de enorme bunker af skrald. En fyr dingler rundt med en daase lim. Indtrykket er massivt. Der er et virvar af boern i alle stoerelser. Lynhurtigt omringer de os. De vil alle roere ved vores haar og holde os i haanden. Vi har en hale efter os hele vejen rundt i slummen. Er det saadan det er at vaere fattigdomsturist?? I starten foeler vi os alle utilpas. Fattigdommen og stanken staar i skaerende kontrast til vores gode tevasandaler og nyvaskede haar. Men overalt hvor vi kommer moeder vi smil. Jambo jambo raaber de og vinker.