Forfaengelige massaier og tanzaniansk demokrati

"Everybody is equal according to law" buldrer vores tanzanianske laerer ved katederet. Det er et statement, han har gentaget de foerste fem gange inden for de 45 min lektionen "Det tanzanianske demokrati" har varet. Denne gang falder det som svar paa et spoergsmaal om massaiernes demokratiske rettigheder. Loshido kigger interesseret op fra madrassen bagerst i klasselokalet, da han hoerer sin stamme naevnt. Han har ellers vaeret travlt optaget gennem hele formiddagslektionen, opslugt af at studere sit eget spejlbillede incl. nyeste forbedringer af den traditionelle massaifrisurer i et lille lyseroedt-blondet lommespejl. Vores massaivagtcrew bestod oprindeligt af to massaier, men i loebet af de uger vi har vaeret her, er antallet steget til 4, 6 og til tider 10. Ikke fordi her lurer nogen overhaengende farer, og heller ikke fordi vi er synderligt kraevende at holde styr paa. Mest bare fordi de har fundet ud af, vores klassevaerlse er perfekt egnet til massai-hangaround. Adskillige timer fordrives med at ordne hinandens haar, afbrudt af haeftige diskussioner omkring det famoese lyseroede lommespejl, altsammen til lyden af 1990'er pop paa meget daarligt signal fra intermistisk transistor. Magen til pyntesyge assesorize freaks skal man lede laenge efter.
At Loshido i dag har haft svaert ved at loesrive sig fra det lille lyseroede, kan man dog ikke fortaenke ham i, dagens frisurer taget i betragtning. Foerste halvdel af issen, fra panden til midten, er han glat som en barnenumse. En featurer der kraever en temmelig markaber operation, idet barbering paa massaimaner foregaar med en sabel af kaptajn klo kaliber. Midt paa hovedet har Loshido en krans af ca 7 cm lodret strittende afrohaar, mens baghovedet er daekket af numselange fletninger. En frisurer der har kraevet ikke helt faa hovedpinepiller. At lide for skoenheden har virkelig en bogstavelig og uden tvivl meget mandig betydning paa massai. Men flotte er de ogsaa, med deres farvestraalende taepper og utal af smykker.
Det er lidt af et saersyn at Loshido er ene mand paa baglinien idag, massaierne foelger flittigt vores undervisning. Hvad de faar ud af den er svaert at gaette, men jeg vil vaede med det ikke er det samme som os 16 danskere. Laenge har vi troet at massaierne talte swahili, og det var derfor de var ved at braekke sig af grin, hver gang vi i kor hakkede os gennem "Jina langu ni dash, ninamiaka ishirini, ninaishi Paje, ninatoka Denmark." Efterhaanden som vi er blevet bedre til swahili, er vi dog blevet en anelse mistaenksomme. Saerligt fordi de hilser os godmorgen paa alle tider af doegnet. Den del af undervisningen forstaar de naeppe heller, deres ordforraad raekker ikke stort laengere end til "Whats my name?" Men de er gaaet i skab traening og spoerger fra tid til anden om det engelske ord for termokande, elpaere, stakit og lignende.
Alle er de analfabeter, men ogsaa det arbejdes der paa hoejtryk paa. I timevis sidder de og studerer de boeger vi har medbragt fra Danmark. Saerligt den hvide massai er et hit. Eller de udfylder smaa fedtede lapper med knudrede kragetaer, og eksperimentere under stor diskussion med at nedfaelde deres navne paa papir. Forleden viste de os stolt en lap hvorpaa der stod: "Frihandel Protektionisme Neoliberalisme" med skaeve bogstaver, direkte kopieret fra tavlen. Hvordan forklarer du det paa massai?
Det er sgu ret surrealistisk at taenke sig hvor forskelligt vi maa opfatte verden. I de 45 min Loshido har studeret sin frisurer paa bagerste parket, og vi har fulgt forelaesningen om Tanzanias demokrati, har vi sikkert laert mere om det politiske styre i hans land, end han nogensinde kommer til. Et paradoks der vel egentlig goer det relevant at stille spoergsmaalstegn ved et egentligt demokrati i Tanzania? Loshido er nok paent ligeglad med om alle er "egual according to low", han taler ikke engang landets sprog.