Stone Town - muslimer paa koedmarked
Store klaser af fede spyfluer haenger i den stillestaende luft, hoejlydt summende. Stanken er ubeskrivelig. En kvalmende kombination af Roskilde en varm sommerdag og god gammeldags forraadnelse. Luften er saa tyk, at man maa skaere sig igennem. Det er naesten 40 grader varmt og morgenmaden truer med comeback. Vi er paa vores foerste tur i Stone Town, og har ved et uheld forvildet os ind paa koedmarkedet, der i sammenligning faar Danish Crown til at ligne en gallafest. Forsigtigt kanter vi os ind mellem de taet sammenpressede boder. Paa begge sider dingler hudloese gede- og faarekroppe paa kroge. "Jambo" og "Karibu" lyder det fra de optimistiske saelgere, mens de halvhjertet vifter fluer vaek fra koedet. Igen speciel-price-for-you-my-friend til mig, ellers tak! Toer ikke taenke paa, hvor det koed vi spiser paa skolen kommer fra, og overvejer om jeg skal melde mig under vegetarenes faner.
Vi flygter ind ad de smalle gader. Markedet fortsaetter i det uendelige, og der er ikke det man ikke kan koebe; kurvetasker, armbaandsure, transistorradioer, gamle boeger, frisk frugt og alt i plastik. som mzungu kan man vaere heldig at faa det til den seksdobbelte pris.
Paa et gadehjoerne moede vi vores laerer, en meget nydelig herre med runde briller og plirende oejne fra zanzibar universitet. Laenet op ad husmuren, ifoert lang hvid kanza og den karakteristiske fint broderede arabiske hat, deltager han i den ivrige samtale de handlende imellem. En duft af karry og masala afloeser den harske.
Arabisk kultur er allestedsnaervaerende paa Zanzibar hvor 90 % af befolkningen er muslimer. Kvinder i burka ses overalt i bybilledet, og fra til til anden kalder minereten byen til boen. Det vrimler med boern i uniformer, piger i lange orange skoerte og toerklader om haaret, drenge i kanza og hat. De valfarter til den lokale koranskole, madrassaen, hvor de laerer at recitere koranen paa fejlfrit arabisk. Det er svaert at lade vaere med at synes det er lidt fjollet, naar nu det eneste de fleste af dem kan sige paa eneglsk er "what is my name?" Et sporgsmaal man bliver stillet gang paa gang, og som i starten affoedte en del forvirring og haabloese gaettekonkurrencer.
Den Zanzibarianske udgave af Islam synes dog saeregen paa en ret afrikansk maade. F. eks. er der bred enighed om at hekseri er en essentiel del af koranen og derfor boer tages meget serioest.
Tilbage i Stone Town finder vi paa forunderlig vis vej gennem de smalle gader, ud fra markedet og ned til det gamle fort ved havnen. Det har foruroligende nok vist sig at Katrines stedsans ikke er stort bedre end min. Paa havnen er lige saa mennesketaet som paa markedet. Alligevel lykkeds det os dog at finde Eva, vores gamle klassekammerat blandt menneskemylderet. Hun er, ligesom alle andre, kommet til Zanzibar i anledning af den aarlige musikfestival. Om aftenen bliver der rystet roev og drukket safarioel i et saadant omfang at alle snart laenges hjem til stille paje igen.
9 comments:
Jeg er skuffet Ida, hvornår kommer nedern-listen over Zanzibar? ...eller det var måske dét?
Jeg tænkte da jeg læste dit indlæg, om der ikke er nogen problemer for mzungu'er, når de ikke har tørklæde, når nu så stor en del af samfundet er muslimsk
Blege hilsener fra norden: Malte
hov. der skulle have været et spørgsmålstegn efter "muslimsk", dvs. jeg undrer mig over det og håber at du kan svare :D
I øvrigt, jeg håber du har lagt mærke til at jeg har lavet et fint lille link til din blog fra min egen side (hint hint). Så hvis du får fremmede besøgende, kan det være trafik fra mig af.
p.s. hvis du nu lige skulle have glemt adressen til min blog (hint hint igen), så kan du bare trykke på mit navn her i kommentar-siden. Ellers så er den direkte vej til spændende filosofiske reflektioner over religion og metafysik m.m. her: www.videnlidenskab.blogspot.com
Møs møs møs møs møs Malte
jeg sidder på biblioteket, hovedpine efter at have stavet mig gennem alt hvad du har skrevet ind til nu, og nu vil jeg bare høre mere og mere.
Stadig miundelig, når nu jeg ikke også er med.
ida det der med sukkermangel, måske man ku få en adresse og hjælpe dig lidt i manglen på lækker lakrisser, chokolade, karamel, perstiller, altså det kan jeg godt sætte mig ind i, det er sgu svært.
Glæder mig til at høre mere, selv om det taher lang tid at regne ud hva der står når ikke du kan skrive æøå...
Mange hilsner Frøken Riisom
Hej min kæreste søster Ida--- Det var dejligt at høre din milde og meget opstemte (på den positive måde) ryst igår, det gjorde familien Sydfyn rigtig glade. Ville lige skrive til dig at jeg endelig har bestået min køreprøve (lige nu idag), så jeg nu også er en af de mange "voksne mennesker" der er i besiddelse af et ægte kørekort- sejt. Tror lidt mor har bestemt sig for at vi skal køre op og besøge mormor i ferien (jeg vil også gerne), så kan jeg jo passende øve mig der. Jeg glæder mig til at snakke med dig igen en gamg. Mange klem fra søsteren din ;)
Hej malte myg
Nederenlisten er opdateret, den er bare tilfoejet i samme post. Det er maaske ikke i overensstemmelse med vores blogdesign?? Hvad siger den ansvarlige og evigt blameable webmaster??
Hvad mzunguer angaar, er der generelt stor overbaerenhed.Desuden er religioesiteten som sagt the african style og nok rimelig laid-back.. Forleden fandt katrine og jeg os, iklaedt bikini, ifaerd med at bygge sandslot, i episenteret af koranskolens frikvarter. Det var nok at gaa til yderligheder... Saerligt da vi efter at have forladt sceneriet, kiggede os over skulderen, blot for at opdage at vores sandslot til forveksling lignede et par kaempe patter. Ups!!
Og malte...
Mhs til links er jeg nok lidt inkompetent. Maaske kan du, i kraft af din proffession som webmaster, "hacke" dig ind og linke loes?? Du er hjertelig velkommen!!
Men kære Ida, jeg er jo ikke webmaster, det var kun hvis du skulle komme i klemme med nogle udtalelser! I så fald må du lige sætte mig på som "med-skriver" (ala at jeg var med på turen).
Og til det andet du spurgte om: Jeg tror ikke folk opdager det, hvis du opdaterer gamle indlæg (som zanzibar-listen). Det hører sig ikke hjemme i denne blog-verden!
Nu skal jeg skynde mig ud af døren. Mig og Frej skal løbe Skt. Valentin-milen i Klambenborg. Er det ikke romantisk?
Zanzibar-Znut!
Strandhuse-søndag:
duft af æblegrød og strygetøj. Husmoderen og hestepasseren er i hopla! Iøvrigt een og samme person. Tro det eller la vær, lille Ida: jeg bakser og skubber til store kramper i deres spiltov, så de står og spiser det rigtige kraftfoder, i de rette mængder på den rigtige plads. Efter naturligvis først at have fejet og fjernet lorte, og kravlet rundt på store frostglatte wrappakker i morgenrøden, og sparket is af vandtrug: altsammen efter en meget detaljeret liste af din fars! Og senere nyder jeg lange rækker af glad gumlende islænderlyde. For til sidst når dagens dont er slut at rede dem alle en god lille løsdrift-halmseng og putte....
Det er MEGET hygggeligt, faktisk.
Igår var iøvrigt en stor dag i Ulbølle: Brugsen havde 100 års fødselsdag med flagalle og reception med de fineste delikatesser fra skolens kok og rige gaver og mange feststemte mennesker! Tror du de kan stikke den på Zanzibar? Egentlig er det jo en utrolig tanke, at der har været brugs i det lille hus i HUNDREDE år!Så kommer selveste festmiddagen for medlemmerne naturligvis d.3.3. i Forsamlingshuset med 3 retter mad og en lokal svingom til levende musik. Hvorfor lade denne unikke mulighed for at festligholde din fødselsdag gå fra sig?
Ellers er alt vel. Faderen drog meget lykkelig afsted i sin hurtige bil med sin hurtige ski i fredags - og er kommet frem på kanten af Telemarken i god behold. Søsteren morer sig i det svendborgensiske natteliv - og skal idag på en lille søndagskøretur i det sy´fynske med sin mor. Så kan vi se lidt på malerier i Fåborg og købe os en enkelt gammeldaws fastelavnsbolle hos den gode bager. Igår så jeg adskellige hekse, supermænd og andet godtfolk på de tågede syfynske landeveje: det kan de vel heller ikke stikke på Zanzibar?
Har iøvrigt købt Dunderklumpen på DVD - så nu kan du godt begynde at glæde dig til at komme hjem! Så både den + Richard Østerballe og en elefant i fjerneren igår, så sig ikke at vi ikke også oplever noget her....
Nå - jeg fortsætter med at passe hus, heste og kommunesammenlægning -altimens jeg tænker tit og kærligt på dig!
Kys fra din mor
Post a Comment