Stone Town - muslimer paa koedmarked

Store klaser af fede spyfluer haenger i den stillestaende luft, hoejlydt summende. Stanken er ubeskrivelig. En kvalmende kombination af Roskilde en varm sommerdag og god gammeldags forraadnelse. Luften er saa tyk, at man maa skaere sig igennem. Det er naesten 40 grader varmt og morgenmaden truer med comeback. Vi er paa vores foerste tur i Stone Town, og har ved et uheld forvildet os ind paa koedmarkedet, der i sammenligning faar Danish Crown til at ligne en gallafest. Forsigtigt kanter vi os ind mellem de taet sammenpressede boder. Paa begge sider dingler hudloese gede- og faarekroppe paa kroge. "Jambo" og "Karibu" lyder det fra de optimistiske saelgere, mens de halvhjertet vifter fluer vaek fra koedet. Igen speciel-price-for-you-my-friend til mig, ellers tak! Toer ikke taenke paa, hvor det koed vi spiser paa skolen kommer fra, og overvejer om jeg skal melde mig under vegetarenes faner.
Vi flygter ind ad de smalle gader. Markedet fortsaetter i det uendelige, og der er ikke det man ikke kan koebe; kurvetasker, armbaandsure, transistorradioer, gamle boeger, frisk frugt og alt i plastik. som mzungu kan man vaere heldig at faa det til den seksdobbelte pris.
Paa et gadehjoerne moede vi vores laerer, en meget nydelig herre med runde briller og plirende oejne fra zanzibar universitet. Laenet op ad husmuren, ifoert lang hvid kanza og den karakteristiske fint broderede arabiske hat, deltager han i den ivrige samtale de handlende imellem. En duft af karry og masala afloeser den harske.
Arabisk kultur er allestedsnaervaerende paa Zanzibar hvor 90 % af befolkningen er muslimer. Kvinder i burka ses overalt i bybilledet, og fra til til anden kalder minereten byen til boen. Det vrimler med boern i uniformer, piger i lange orange skoerte og toerklader om haaret, drenge i kanza og hat. De valfarter til den lokale koranskole, madrassaen, hvor de laerer at recitere koranen paa fejlfrit arabisk. Det er svaert at lade vaere med at synes det er lidt fjollet, naar nu det eneste de fleste af dem kan sige paa eneglsk er "what is my name?" Et sporgsmaal man bliver stillet gang paa gang, og som i starten affoedte en del forvirring og haabloese gaettekonkurrencer.
Den Zanzibarianske udgave af Islam synes dog saeregen paa en ret afrikansk maade. F. eks. er der bred enighed om at hekseri er en essentiel del af koranen og derfor boer tages meget serioest.
Tilbage i Stone Town finder vi paa forunderlig vis vej gennem de smalle gader, ud fra markedet og ned til det gamle fort ved havnen. Det har foruroligende nok vist sig at Katrines stedsans ikke er stort bedre end min. Paa havnen er lige saa mennesketaet som paa markedet. Alligevel lykkeds det os dog at finde Eva, vores gamle klassekammerat blandt menneskemylderet. Hun er, ligesom alle andre, kommet til Zanzibar i anledning af den aarlige musikfestival. Om aftenen bliver der rystet roev og drukket safarioel i et saadant omfang at alle snart laenges hjem til stille paje igen.