26.1.07

Om rejsecountdown, rejsefeber og rejseblogs

Det store countdown har nu bevæget sig ind i opløbsfasen, om ikke mindre end tre dage sidder Katrine og jeg i flyet med destination Zanzibar.
Rejsefeberen stiger proportionalt med at temperaturen (og sneen) daler herhjemme. Vi vakler mellem eufori og total panik; hvilken faktor solcreme er passende for ultra-nordlændinge under ækvators sol? Kan man forære plakater til folk der bor i palmehytter? Og hvor mange tamponer skal man bruge på et halvt år?

Mellem rejsefeber og eventyrlyst, praktiske gøremål og alenlange to-do-lister, stikker en lille vemodighedsfølelse sit grimme fjæs frem. For det er jo ikke kun rugbrød, cafe latte og comfort jeg må efterlade her i Danmark. Derfor har jeg bevæget mig ud i noget så hightech som en rejseblog. På denne side er det planen, at alle jer, jeg ikke kunne have i min rygsæk, kan følge min gøren og laden blandt halenegere og hottentotter i langbortistan. Jeg har alle gode intentioner om at lade det sprøjte med rejsemails. Dog er der en vis risiko for at globalt netværk ikke er allestedsnærværende på dette mørkets kontinent.
Rigtig sjovt bliver det, hvis nogen af jer også vil være med, så hold endelig ikke igen med kommentarerne. Lad os mødes i cyperspace.

4 comments:

Gunhild said...

Kære, søde Ida!
Rigtig god rejse til dig. Jeg tænkte faktisk lige på dig i går, om du mon var rejst.
Det glæder mit gamle trivselsmutterhjerte at høre fra dig og kunne følge med i dit liv ud i den store verden. Du får lige set par PØJ PØJ fra mig med i rygsækken.'
Håber det en rigtig måde at bruge den her webside på. Ellers må du lige fortælle
Kram fra Gunhild

Anonymous said...

Hej Søs. Syntes det er et rigtig godt initiativ du har taget med denne blog. Det er rart at kunne følge lidt med i hvad du foretager dig i det nordlige Afrika. Håber du kommer godt afsted, og jeg er glad for at jeg kunne komme og vinke dig afsted.
Held og lykke... Tjuhej fra lillesøsteren ;)

Anonymous said...

Nå min snut
så fik vi sendt dig op af rulletrappen og knust et par tårer sammen!
Nu tænker jeg - på en regnvåd torsdag i Svendborg - på om du så i dette sekund har sat din lille fod på Zanzibars lune asfalt og nyder de svage palmevinde om din kridhvide krop?
Vi andre kan så småt begynde at glæde os til at se dig igen: nu er den nye nedtællingstidsregning til HJEMKOMST heldigvis begyndt.

Kærligst din mor

Anonymous said...

Hej Ida

Det lyder som om at rejsefeberen så småt har lagt sig, nu da du på første hånd har fået stiftet bekendtskab med det store fremmede afrika.
Nu er det min tur til pænt at passe min skole og fra klasseværelset drømme mig til hvad Ida mon laver nu? Bare det var mig...
Held og lykke med alt ting dernede! Hvor fedt at kunne følge dig med denne rejseblog.
Hils Katrine!
Mange hilsner Tobias