26.1.07

Om rejsecountdown, rejsefeber og rejseblogs

Det store countdown har nu bevæget sig ind i opløbsfasen, om ikke mindre end tre dage sidder Katrine og jeg i flyet med destination Zanzibar.
Rejsefeberen stiger proportionalt med at temperaturen (og sneen) daler herhjemme. Vi vakler mellem eufori og total panik; hvilken faktor solcreme er passende for ultra-nordlændinge under ækvators sol? Kan man forære plakater til folk der bor i palmehytter? Og hvor mange tamponer skal man bruge på et halvt år?

Mellem rejsefeber og eventyrlyst, praktiske gøremål og alenlange to-do-lister, stikker en lille vemodighedsfølelse sit grimme fjæs frem. For det er jo ikke kun rugbrød, cafe latte og comfort jeg må efterlade her i Danmark. Derfor har jeg bevæget mig ud i noget så hightech som en rejseblog. På denne side er det planen, at alle jer, jeg ikke kunne have i min rygsæk, kan følge min gøren og laden blandt halenegere og hottentotter i langbortistan. Jeg har alle gode intentioner om at lade det sprøjte med rejsemails. Dog er der en vis risiko for at globalt netværk ikke er allestedsnærværende på dette mørkets kontinent.
Rigtig sjovt bliver det, hvis nogen af jer også vil være med, så hold endelig ikke igen med kommentarerne. Lad os mødes i cyperspace.